Forbyb dig i musiske og lyriske eventyr

Deltag i vores spændende musikalske arrangementer og bogklubber, hvor vi skaber et rum for diskussion, refleksion og
fællesskab. Mød forfattere, del dine yndlingsbøger med andre entusiaster og lad dig inspirere af litteraturens mangfoldighed.
16.05.2024, 19.00

Bogbanko #5

Kom maj du søde milde... Vi fejrer forårets spiren med endnu en omgang BOGBANKO på Café Ordgeist.

Vi spiller over 2 x 3 runder med en hyggepause i midten. Vi spiller desuden 1. række og derpå fuld plade. 

Præmierne er både de nyere bogtitler og økologisk kaffe fra Nordic Coffee House i Kolding. Med hver billet til 150 kr følger en drikke-voucher til økologisk kaffe eller en sodavand eller øl eller et glas vino.

Vi glæder os til at se jer til en aften i forårets tegn.

21.05.2024, 17.00-19.00

LæseStund

Café Ordgeist præsenterer Læsestund. En fælles læsetime, hvor vi mødes på caféen og læser solo i egne medbragte værker mellem kl. 17-17:30, hvor vi denne første halve time tager en kop kaffe eller te eller sodavand sammen. 

Kl. 17:30-18:30 finder vi en stille plads og læser i stilhed uden baggrundsmusik og cafédøren lukket i en time en god bog. Selvom man er tavs og stille, kan man mærke læsekammeraternes nærvær i rummet.

Fra kl. 18:30 - 19:00 slutter vi af med at snakke om bogen, man hver især læser lige nu.


29.05.2024, 18.30-21.00

Mikael k: Sange og ord fra Nord

Oplev sangskriver og sanger Mikael K i samtale med journalist Bent Stenbakken om Ord fra Nord og hvordan levet liv, en oplevelse og erfaring kan blive formet til en sang. Når ord og musik i samspil gør os klogere på livet og os selv. Udover samtalen bliver der også plads til en intimkoncert med Mikael K. Ligesom samtalens ordstrøm undervejs kan blive afbrudt af sang og guitarspil.

Kulturjournalist Bent Stenbakken, www.kulturen.nu, har fulgt Mikael K. gennem en årrække og sammen vil de to udforske den nordjyske troubadours sangunivers og forsøge at forbinde den personlige livshistorie med sangskriveriet.
Det bliver en aften med gode anekdoter, forløsende grin og masser af gode sange svøbt i forhåbentlig kloge ord.

Man kan spise fra Café Ordgeists menu til koncerten - og giv gerne caféen besked inden!

30.05.2024, 19.00-22.00

Open mike night #5

Café Ordgeist åbner igen mikrofonen "Mike" og lader den åbne sig for publikum og de 12 oplæsere fra hele Nordjylland torsdag den 30. maj.
Hver oplæser har 5 min., og regel nr. 2 er venlighed.


Genrerne er helt åbne, så publikum ved ikke, om de får et poetry slam, et digt, en sang, en recitation, et dramastykke, et romanuddrag eller en lille kortprosa-sag.
Vi glæder os til at se jer til "Open Mike Night" på Café Ordgeists scene.


Vil du oplæse eller kender du nogen, der vil prøve det af? Så skriv straks til Claus Nivaa på Messenger, så får du en af de 12 oplæserpladser.

07.06.2024, 19.00

Adriano Trindade - A new experience - Brazillian jazz and samba rock

Den Berlin-baserede brasilianske sanger og guitarist, Adriano Trindade, giver intimkoncert på Café Ordgeist. Trindade er det perfekte match til en sommerkoncert med sin bløde tenor og sange om kærlighed i sommernatten. Guitarspillet trækker genremæssigt på Brasiliansk jazz og mixer Samba Rock og Bossanova ind som fletninger på kryds med Trindades smukke vokal.

04.09.2024, 17.00-19.00

Børn er små æstetikere: Oplæg v. pædagog og cand.pæd. Alice Kjær

Hvad har æstetik med børn at gøre? Det vil forfatter Alice Kjær gøre os klogere på, når hun dykker ned i sine bøger og fortæller om æstetikkens muligheder i arbejdet med børn.

Alice vil fortælle om, hvilken rolle sanserne spiller for børns væren og læring og hvordan vi kan skabe æstetiske og magiske børnemiljøer for 0-6-årige, som gør dem nysgerrige. Så hvis du er interesseret i børn og deres æstetiske læringsprocesser, så tag en ven, kollega eller et familiemedlem under armen og kom hen til Café Ordgeist. Alice svarer gerne på spørgsmål undervejs, og der vil være mulighed for at købe nogle af hendes bøger.

09.09.2024, 19.00-21.00

Kvindsmod: Forfatterinterview med Trine Christensen

Bogen ”Kvindsmod” af Trine Christensen - tidligere generelsekretær i Amnesty – udkom d. 5. marts på Lindhardt og Ringhof. Deri fortæller syv forskellige kvinder deres egne historier om, hvordan de med stort mod har gjort og gør en forskel i verden. I dette forfatterinterview på Café Ordgeist midt i Aalborg fortæller Trine Christensen om tilblivelsen af bogen og om samtalerne med de syv kvinder og deres kvindsmod.

Forlaget skriver om bogen: KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem.

Tidligere begivenheder

08.05.2024, 19.30-20.30

Lyden af et retfærdigt i morgen - visioner

"Lyden af et Retfærdigt I Morgen - Visioner - Oplæsning og Musik" er et musik-, oplæsnings- og bog-event i samarbejde mellem Den Grønne Ungdomsbevægelse Aalborg og Café Ordgeist. Aftenen byder både på forfatterinterview og præsentation af værket "Retfærdig Naturbevarelse" udgivet af Den Grønne Ungdomsbevægelse, musik fra guitaristen Casper Dybdahl, skriveworkshop om visioner og endeligt mulighed for oplæsning på Café Ordgeists scene. Undervejs er der selvfølgelig mulighed for at købe bogen "Retfærdig Naturbevarelse".
Entré er gratis.

03.05.2024, 19.00-22.00

Koncert: slagger Lund & Olesen
(Trubatur 2024)

De to egenartede danske sangskrivere Slagger Lund og Olesen tager i 2024 på såkaldt "Trubatur" sammen. Det vil blive aftener med nye og gamle dansksprogede sange udsat for guitarer og uskønsang – og mellem numrene vil der sikkert falde en del onkelanekdoter og røverhistorier af. 

Glæd jer til en fantastisk aften på Café Ordgeists fine lille scene med sang-poesi fra øverste hylde i Sangskat-butikken og nogle seje trubadurer med fortællinger lige fra bælte- og støvleskaftet.

26.04.2024, 19.00-22.00

Ord for hefty - en hilsen fra aalborgs ordjonglører til jonny hefty

En af Aalborgs vigtigste stemmer, rapperen og tusind-mennesket Jonny Hefty går gennem en svær tid med en forbandet sygdom. Hefty har og har haft en enorm betydning for alle de kreative miljøer i 9K fra kunst og street art-kredse over rap og hiphopmiljøet, rockscenerne, litteraturfestivalen og poetry slam-miljøet.

Denne aften går Aalborgs ordjonglører og verbal-ekvilibrister fra flere forskellige miljøer, bl.a. rapscenen og poetry slam-scenen sammen og laver en hyldest i poetry slam, spoken word-poesi og rap til Hefty. De giver deres ORD FOR HEFTY.

På aftenen samler hele holdet og publikum ind til Hefty og hans datter Luna, så de kan få en stor oplevelse sammen. Entréen er gratis, men kom tidligt for der bliver proppet godt med godtfolk, fæ og ord, når vi hilser og hylder Hefty.

25.04.2024, 19.00-22.00

Open mike night #4

Det er forår - der er en "MIKE" mikrofon - der er 12 oplæsere - der 5 min. til hvert - der er ét publikum - der er 2 halvlege - der er ord over og på linjen - der er Ordgeist.

Kig forbi til en aften med ord og stemmer på mikrofonen. Hyg dig med et glas vino, øl eller en sodabøvs. Vi glæder os til at se på caféen til OPEN MIKE NIGHT 4.

Skriv til Claus Nivaa på Messenger, hvis du vil på oplæserlisten.

Entré er gratis

17.04.2024, 19.00-21.00

Bogbanko #4

Prøv en gang BOGBANKO på Café Ordgeist. Du kan vinde de nyeste bogtitler både oversatte udenlandske og danske. Vi spiller efter 1. række og fuld plade over 2 x 3 runder med hyggepause i midten.

Billetten udløser samlet set både 2 bankospilleplader og en drikke-voucher til vores gode økologiske specialkaffer og filterkaffe eller en øl fra Nibe Bryghus eller en økologisk sodavand/saft fra Naturfrisk eller et glas rød- eller hvidvin.

Vi glæder os atter meget til at se jer til en god omgang BOGBANKO på Café Ordgeist!

06.04.2024, 17.00-18.00

Ordkraft-Afterparty: Lyden af i morgen

Kunstnerisk Leder ved Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi, Louise Juhl Dalsgaard, introducerer elever fra skolens Forfatterlinje som "Lyden af i morgen" - et oplæsnings AfterParty efter Ordkraft 2024.

Eleverne fra Dansk Talentakademi indtager scenen på Café Ordgeist og giver prøver på tekster og teksttyper, der ligger blødgjorte i støbeskeen, før de skal hærdes færdige til støbt publikation.
Kom og hør Lyden af i morgen på Café Ordgeists scene.

Der er gratis entré.
Oplæsningerne foregår som matiné i caféens åbningstid.

23.03.2024, 10.00-11.30

Børnebogbanko (Påske special)

Så er der igen Børnebogbanko for Børn og Voksne sammen på Café Ordgeist. Og denne gang er det selvfølgelig en Påske Special, da det ligger lige op til påske.

Vi spiller om nye, gode børnebøger på fuld plade, og gæt, hvad vi spiller om på 1. række? ---- Påskeæg selvfølgelig!
Man køber en billet til 150 kr, og denne gælder for både 1 barn og 1 voksen ifølge med hinanden. Hver især får for billetten en drikke-voucher til fx en saft, en sodavand, en special økokaffe, en te eller anden drikkevarer + en spilleplade hver til bankospillet.

Så kom i den rette Påske-stemning og spil Påske Special-Børnebogbanko på Café Ordgeist.

21.03.2024, 19:00-21:00

Open Mike 3

Ordgeist Literary Club og Café Ordgeist byder atter på en fed omgang ordgeilet gejst på caféens scene:
12 oplæsere
2 omgange
1 hyggepause i midten

Alle (u)tænkelige genrer, historier og ordspil i spil
2 regler: 1) 5 min. til hver oplæser 
2) Vær venlig...

Meld dig til hos Claus Nivaa med en besked på Messenger. Så kommer du på til dine fuldfede 5 min. i spotlyset foran byens hyggeligste publikum!

Vi ses den 21/3 på Ordgeist.




20.03.2024, 19:00-21:30

Bogbanko

Så er der igen BOGBANKO på Café Ordgeist. Du kan vinde de nyeste bogtitler både oversatte udenlandske og danske. Vi spiller efter 1. række og fuld plade over 2 x 3 runder med hyggepause i midten.
Billetten udløser både 2 bankospilleplader og en drikke-voucher til vores gode økologiske specialkaffer og filterkaffe eller en øl fra Nibe Bryghus eller en økologisk sodavand/saft fra Naturfrisk eller et glas rød- eller hvidvin.

14.03.2024, 19:00-21:00

Debattle: satire og improrap med Ham den lange, klaskefar og shahin Aakjær

Café Ordgeist præsenterer stolt: DEBATTLE rapshow hvor Battlerap møder DR2 Debatten - med Ham Den Lange, Klaskefar og Shahin Aakjær!  Den står på politisk satire, rap og improviserede syng-med-omkvæd, når DEBATTLE går på scenen på Café Ordgeist med udgangspunkt i publikums ideer. Hvert eneste show er unikt, og denne gang bliver det ekstraunikt! 

DEBATTLE består af mælkevejens bedste freestylerappere - Ham Den Lange og Klaskefar, med Shahin Aakjær som vært og tovholder.
Få en oplevelse for livet med DEBATTLE den 14. marts - Battlerap møder DR 2 Debattens politiske debat. En interaktiv, men ustyrlig jukeboks. Dit eneste safespace i en kold verden - for første gang i Aalborg!